Havesyvsover

Den 13. januar 1999 blev en havesyvsover taget i en smækfælde på loftet i et parcelhus i den sydvestlige del af Christiansfeld (ovenstående forfattere). Fundet blev beskrevet af Jensen & Erritzøe (2001) og blev betragtet som resultat af en indslæbning til landet eller af et udslip fra fangenskab. Imidlertid blev en havesyvsover i juli 2003 taget af en kat ved Starup sydvest for Haderslev, i luftlinje 13 km fra førstnævnte lokalitet (Erritzøe upubl.).

Bagkroppen af dette eksemplar, som katten modvilligt afgav, er indgået til Zoologisk Museum, København. Samme kat havde tidligere samme sommer hjembragt og ædt yderligere to havesyvsovere. Da der desuden gennem en række efterlysninger i dagspressen det seneste par år er indkommet en halv snes udokumenterede iagttagelser af arten fra den østlige del af Sønderjylland, kan det ikke udelukkes, at der findes en lille, spredt bestand her.

Havesyvsoveren er udbredt i Syd- og Mellemeuropa og træffes spredt i Sydfinland og Baltikum (Filippucci 1999). I England er arten truffet nogle gange som indslæbt (Morris 1997). Fra de nordligste forekomster i Mellemtyskland og den sydlige del af Holland er der ca. 350 km til den dansk-tyske grænse. Dog foreligger der fra første halvdel af 1900-tallet en række ikke helt sikre meldinger fra SlesvigHolsten (Mohr 1931; Borkenhagen 1993).

De to danske fund, de udokumenterede iagttagelser samt udenlandske litteraturangivelser tyder på, at havesyvsoveren skal søges i have- og parkagtigt landskab, eventuelt med stendiger, hule træer, udhuse m.m. Artens føderepertoire er stort, men overvejende animalsk. Havesyvsoveren bygger en kugleformet rede, som anbringes i hule træer, fuglekasser, stendiger eller i jorden. Her sover den vintersøvn fra september til april. Havesyvsoveren er overvejende nataktiv og kan både færdes på jorden og klatre udmærket i træer og på klipper.

Det er ud fra de kendte fund ikke muligt at afgøre, om havesyvsoveren skal regnes med til den danske fauna. Til trods for at den jævnligt færdes ved og eventuelt i bebyggelse, registreres den tilsyneladende kun tilfældigt. Det er på baggrund af artens nuværende, kendte udbredelse i Europa vanskeligt at vurdere, hvorvidt den på længere sigt vil kunne få fodfæste her i landet.

Arten synes kun sjældent at have været i handelen som kæledyr herhjemme, så risiko for undslip må derfor anses for begrænset.