De ældste knoglerester af ræv i Danmark er fundet på boreale bopladser og er ca. 9.500 år gamle, men ræve har formentlig været en del af den danske natur i omkring 11.000 år (se fig. 2 i afsnittet Fra istid til nutid).
På den tid må de have levet i en lys birke-, fyrre- og hasselskov sammen med større rovdyr som los, ulv og bjørn. Ræve har formentlig altid været almindelige i landet, dog med undtagelse af åbne arealer som heder og marskegne, hvor de var lette at bekæmpe (Winge 1908; Melchior 1834; Holten 1935a; Dansk Jagtleksikon 1944; Bræstrup 1949). En kortlægning af nedlagte ræve i jagtsæsonen 1973/74 foretaget af Vildtbiologisk Station viste, at ræven var vidt udbredt i hele landet, og at der også dengang blev nedlagt ræv på en del mindre øer (Jensen 1977) (fig. 2). Man har et ganske godt billede af, hvordan rævebestanden har vekslet i størrelse siden vildtudbytteregistreringen begyndte i 1941. Før den tid er kilderne mere usikre og sporadiske. Flere forfattere nævner dog, at rævebestanden har været lavere end normalt i begyndelsen af 1900-tallet (Mortensen 1913; Lieberkind 1941; Dansk Jagtleksikon 1944). Det eneste ældre udbyttetal, der omfatter et større areal skov, er fra 1874-78. Her angives et gennemsnit på 1,5 ræv pr. 100 ha (Jensen 1977). Det svarer nogenlunde til gennemsnittet i perioden 1960-80, hvor udbyttet var 2-3 gange større end i 1940'erne (fig. 4) (Asferg 2004).
I forbindelse med en rabiesbekæmpelse i Sønderjylland i 1965-82, hvor man i flere perioder bekæmpede rævene intensivt, blev den sønderjyske rævebestand reduceret kraftigt. Her faldt udbyttet i en periode til omkring 10-20% af det normale (Jensen 1972; Asferg 1991). Der har ikke været konstateret rabies i danske rovdyr siden 1978, og bekæmpelsen ophørte derfor i 1982. Rabiesbekæmpelsen og udbrudet af skab i den jyske bestand har medført de største udsving i bestanden i nyere tid. Ellers har udbyttet ligget stabilt på 40.000-60.000 dyr om året siden 1960. De tætteste rævebestande finder man generelt på Nordsjælland og i det centrale Østjylland. Siden midten af 1980'erne har bestanden været svagt stigende på Fyn og på Sjælland.
Ræve dukker fra tid til anden op på næsten alle danske øer og holme (Holten 1935a; Ursin 1948; Jensen 1977). I hårde vintre vandrer rævene til øerne over isen, men forsvinder mange steder igen, fordi fødegrundlaget på mindre øer ofte er for lille til at opretholde en rævebestand. Hertil kommer, at lokalbefolkningerne på mange øer ikke ønsker ræve og derfor udrydder dem, når de dukker op. Dog har man gennem tiden udsat ræve på øer i år med stor museplage. Rævene blev udsat forår og sommer og blev skudt bort igen om vinteren (Lieberkind 1941). Det ser ud til, at der har været en nogenlunde fast bestand af ræve på Bornholm, Læsø, Samsø, Als, Tåsinge og Langeland, mens ræven har haft en mere periodisk tilstedeværelse på Møn, Amager, Anholt, Ærø, Rømø, Fanø, Mandø og Thurø. På Saltholm, Endelave, Hjarnø, Lindholm, Vorsø og flere af de mindre sydfynske øer, fx på Lyø, Bjørnø, Avernakø, Drejø, Hjelmshoved, Hjortø, Birkholm og Strynø, har ræven forekommet som strejfdyr (Holten 1935a; Dansk Jagtleksikon 1944; Ursin 1948; Bræstrup 1949; Jensen 1977).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.