Artens biologi er ikke særlig godt kendt. Flokstørrelsen varierer fra 1 til 10 dyr. Der forekommer blandede flokke og antageligt også rene hanflokke. Mor og unge bliver formentlig sammen i over et år. I vore farvande er det som regel enkelte dyr, der er strandet, bortset fra de to dyr, som strandede i Gamborg Fjord og på Agersø i 1959 med få dages mellemrum. Individet, der strandede ved Stenderup Hage, var en ung hun på 334 cm og dermed det hidtil mindste dyr, der er konstateret i Danmark. Alle tidligere fund har været større og ældre dyr.
Almindelig næbhval er normalt neddykket i 10-15 minutter, men den kan være nede i op til 28 minutter. Ofte er opholdene i vandoverfladen ganske korte og af maksimalt et minuts varighed. Arten anses for sky over for fartøjer, og da blåsten er meget uanselig, kan det være meget vanskeligt at spotte den. Er man kommet tættere på, vil man kunne iagttage slag med halen i overfladen. Nogle gange kommer næbbet ud af vandet et stykke tid, før resten af hvalen kommer til syne.
Artens vandringer er ikke veldokumenterede, men foregår måske i takt med isens fremtrængen og tilbagetrækning. Langs europæiske og amerikanske kyster er strandinger registreret året rundt, dog med en top i efterårsmånederne.
Man ved næsten intet om forplantningen. Begge køn bliver antageligt kønsmodne, når de er mellem 4 og 5 m lange. Der foreligger ingen oplysninger om alder ved kønsmodenhed. Nyfødte unger kendes fra juni til september, og de mindste fostre fra sommerperioden, hvilket kunne tyde på en parring om foråret. Drægtighedens længde er også ukendt, men antages at være 10-12 måneder. En 3 m lang unge, der blev skønnet til at være ca. 1 år, opholdt sig stadig sammen med moderen. Diegivning kan på dette grundlag skønnes til mindst 12 måneder. Føden består af blæksprutter og i mindre grad fisk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.