Bæveren er den største gnaverart i Europa. Den er tilpasset et liv i vand. Kroppen er strømlinet, benene er korte, og halen er flad. Når bæveren svømmer, driver den sig frem ved hjælp af halen og bagbenene, der har svømmehud mellem tæerne. På land bevæger den sig noget kluntet. Bæveren er gråbrun, og pelsen har en næsten filtagtig bunduld med 2-3 cm lange hår.
Bævernes føde består af urter og vedplanter (Borglykke 2002). I sommerhalvåret fouragerer de mest på urteagtig vegetation som urter, græs og vandplanter. I vinterhalvåret lever de overvejende af de på dette tidspunkt mere næringsrige vedplanter. Pil er den oftest forekommende art i bævernes føde året rundt, birk er det næsthyppigste fødeemne, mens nåletræ, pors og el kun sjældent forekommer i føden.
Bæverne skal have adgang til vand året rundt. De lever ved større eller mindre vandløb, søer, moser, vandhuller og tørvegrave og opholder sig tæt ved vandkanten langt det meste af tiden. Især fødemængden er afgørende for, hvor længe bæverne bliver på en given lokalitet. Hvis der er hurtig genvækst af vegetationen, vender bæveren ofte tilbage efter nogle år.
Bæverne er primært aktive fra skumring til solopgang. Som noget ganske enestående hos gnaverne er bæveren trofast over for den samme partner i mange år. Bæverhunnen får et kuld på 1-3 unger, der fødes i maj-juni. Ungerne bliver i ynglehulen 1-2 måneder efter fødslen.
De danske bæveres aktivitetsområder ligger overvejende i udyrkede områder, oftest i tætte krat med pil, el og birk som de dominerende træarter. Bævernes aktiviteter har medført, at der i forbindelse med vandløbene i Flynder Å-systemet er skabt en række nye vådområder og derved en dynamisk ændring af naturforholdene. Dyrene har haft både positiv og negativ indflydelse på de undersøgte naturforhold. På minussiden tæller især for dyrelivets vedkommende, at enkelte fiskearters mulighed for at vandre i vandløbene er blevet mindre. Bævernes påvirkning af produktionsarealer på statsskovdistriktet har været meget begrænset, og der har kun været få skader hos private lodsejere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.