Bruden er landets mindste rovdyr. Med sin ringe størrelse, en langstrakt krop og korte ben er den stærkt specialiseret til at jage småpattedyr, som den kan forfølge ned i deres gangsystemer. Brudens føde består overvejende af smågnavere, især studsmus. Desuden indgår muldvarpe, spidsmus, småfugle og fugleæg i brudens fødevalg. I områder med kaniner kan også de indgå i brudens føde. Bruden laver fødedepoter i perioder med stort fødeudbud.
Bruden udnytter de samme føderessourcer som den større lækat, men er mere specialiseret i sit fødevalg. Det er sandsynligvis årsagen til, at bruden ikke klarer sig godt på mindre øer. Samtidig er lækatten dominant over for bruden, hvis de mødes. Forekomsten af brud i terrænet er meget afhængig af mængden af småpattedyr. Attraktive levesteder for brud er områder med en vedvarende, tæt bundvegetation som brede markskel, læhegn, små remiser i det åbne landskab, moser, skovbryn samt lysninger og rydninger i skov. Bruden tager gerne ophold i nærheden af bygninger i det åbne land. For at finde føde nok til at dække det relativt høje energibehov er bruden aktiv i korte perioder døgnet rundt. Den klatrer og svømmer udmærket.
Ynglesuccesen hos brud er meget afhængig af fødeudbudet. Ynglesæsonen begynder i foråret, og ungerne fødes i april-maj, fem uger efter parringen. Kuldstørrelsen er typisk 4-6 unger. Hunner fra forårets kuld bliver allerede kønsmodne efter et par måneder. I år med store bestande af smågnavere kan de unge hunner producere et kuld i løbet af sensommeren samtidig med, at ældre hunner får deres andet kuld. Den tidlige kønsmodning af hunnerne og muligheden for at få flere kuld om året medfører, at bruden hurtigt kan udnytte det store fødeudbud i museår. Bestands-tætheden af brud varierer meget i løbet af sæsonen, fra år til år og fra egn til egn. Den naturlige dødelighed er høj i det første leveår, og kun meget få procent af dyrene bliver over et par år gamle i naturen.
Bruden lever i territorier, som forsvares mod artsfæller af samme køn. En hans territorium overlapper med to-tre hunners. Størrelsen af territorierne varierer meget afhængigt af biotoptypen og fødeudbudet. Hanners territorier er typisk 7-15 ha, mens hunners er 2-5 ha. I områder med en tæt forekomst af byttedyr kan hannernes territorier være 1-5 ha, mens hunnernes er under 1 ha. I agerlandskaber, hvor føden er koncentreret i levende hegn og markskel, kan territorierne være et par kilometer lange, og bruden bevæger sig sjældent mere end et par meter ud i markerne. Territorieforholdene blandt hanner bryder sammen hen over foråret og sommeren, hvor de strejfer rundt for at opsøge flest mulige parringsvillige hunner, hvorimod hunnerne opretholder territorierne året rundt for at forsvare føderessourcerne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.