Der er indkommet registreringer af dværgspidsmus fra 307 af landets kvadrater, og arten indgår i undersøgelsen af småpattedyrene på en lang række mindre øer. Kortet må derfor siges at være repræsentativt. Det viser, at dværgspidsmus er vidt udbredt næsten overalt i Danmark. Dog er den ikke fundet på visse øer som Læsø, Anholt og Ærø. De mange indrapporteringer fra alle dele af landet viser, at dværgspidsmusen er en almindelig dansk art. Manglende fund fra en del spredt fordelte kvadrater betyder ikke nødvendigvis, at arten ikke forekommer der, men kan skyldes en lavere lokal registreringsindsats.
I nærværende atlasundersøgelse blev der anvendt en kombination af to typer af vippefælder. Der er ingen tvivl om, at dværgspidsmusene fint kan tynge vippen ned på den lille fældetype, men at det kniber på den store. Formodentlig er dvægspidsmusene tilsvarende underrepræsenteret i fældefangsterne. På samme måde fandt Kofod (1971) ved brug af to størrelser af vippefælder 17,9% dværgspidsmus og 82,1% almindelig spidsmus. Når kun de små fælder blev anvendt, var dværgspidsmusenes andel helt oppe på 29,4%. Fældetypen har altså betydning for forholdet mellem antal fangster af de to arter.
Tabellen viser antallet af spidsmus, der er registreret med fire metoder: fældefangst med alle fældetyper, fund i uglegylp, dyr hjembragt af katte og dødfundne dyr. Resultatet understreger vigtigheden af at benytte flere registreringsmetoder ved studier af udbredelsen af spidsmus. Registreringshyppighederne for de tre arter er af nogenlunde samme størrelsesorden for alle fire metoder. Men man skal være forsigtig med en nærgående tolkning af tallene, for ligesom der er kendte forskelle i fældernes fangsteffektivitet for de enkelte arter, er der formodentlig ukendte forskelle i de andre metoders effektivitet. Med i alt 1.795 dværgspidsmus over for 8.170 almindelig spidsmus og 501 vandspidsmus underbygger tabellen dog formodentlig, at dværgspidsmusen overordnet set forekommer mindre hyppigt i Danmark end almindelig spidsmus og mere hyppigt end vandspidsmus. Derimod er der ingen tvivl om, at hyppighederne på lokalt plan kan variere med arternes forskelle i foretrukne levesteder.
Også mange ældre undersøgelser (fældefangster og analyser af uglegylp) antyder, at dværgspidsmusen de fleste steder forekommer væsentligt mindre hyppigt end almindelig spidsmus. De viser imidlertid også, at denne forskel i hyppighed kan variere alt efter biotop og registreringsmetode (Crowcroft 1957; Curry-Lindahl 1959; Southern 1954).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.