Elg

En enkelt elg blev observeret på Sjælland i 10 måneder fra 14. juli 1999 til 19. maj 2000. Kortlægningen i atlasperioden er sket på baggrund af offentlighedens observationer af elgen på Sjælland.

Dyret, en elgko, kom svømmende fra Sverige til Hornbæk Plantage i Nordsjælland tidligt den 14. juli 1999. Ifølge artikler i dagspressen bevægede elgen sig rundt i Nordsjælland, videre til skovene ved Vordingborg og nordpå igen til skovene ved Ringsted, hvor dyret opholdt sig, indtil det blev påkørt af et intercitytog den 20. maj 2000 ved den nedlagte Kværkeby station øst for Ringsted.

Det er sket mindst ti gange i perioden 1933-86, at elge er svømmet eller har forsøgt at svømme til Danmark (1933: 1 ko, 1942: 1 tyr, 1946: 2 tyre, 1956: 1 tyr, 1972: 2 tyre, 1986: 1 tyr samt 2 dyr af ukendt køn). Det er aldrig blevet til en fast bestand i Danmark.

I 1933 blev en ung elgko set i de nordsjællandske skove, hvor den levede i 18 år til sin død i oktober 1951. Det vides ikke, hvordan og hvornår elgkoen kom til landet. Da elgkoen ikke var beskyttet via jagtloven, blev den i 1936 fredet gennem særlige bekendtgørelser i hvert fald indtil november 1942 (Paludan 1971; Bræstrup 1944). Mens elgkoen var i landet, indvandrede tre tyre. Den første kom i september 1942 og fik 4 måneder i landet, da den døde af forstoppelse i januar 1943. De to andre ankom i september 1946 og fik begge ca. 7 år i landet. Den ene blev skudt i december 1952, da den opførte sig aggressivt over for mennesker. Den anden forsvandt sporløst i 1953 (Valentin-Jensen 1972). På trods af at der i 5 år var mindst to tyre i landet sammen med elgkoen, resulterede det ikke i afkom. Den ene elgtyr blev observeret så tæt på København som Hjortekærdammen i Dyrehaven (Andersen 1951).

En majmorgen i 1956 svømmede en elgtyr ud fra Hälsingborg og nåede halvvejs over sundet, men vendte så om og svømmede tilbage til Sverige (Valentin-Jensen 1972). Først i 1972 ankom de næste elge. Af Zoologisk Museums journaler fremgår det, at en død elgtyr drev i land i Hanstholm den 12. september 1972. Dyret var ca. 2½ år og formodentlig norsk. Samme år svømmede en elgtyr over sundet. Den blev navngivet Oscar og blev sendt retur til Sverige (Bengt Holst, pers. oplysn.).

Ifølge Bengt Holst (pers. oplysn.) svømmede 3 elge den 27. november 1986 fra Sverige mod Helsingør Nordstrand. Man mente, at det ville være bedst at sejle ud til dyrene og forsøge at få dem til at vende om. Det lykkedes med en, mens en anden druknede. Disse to elges køn er ukendt. Den tredje elg, en tyr på ca. 3 år, gik i land i Danmark. Dyret blev fanget og bragt til Københavns Zoologiske Have. Man forsøgte at få den sendt tilbage til Sverige, men måtte opgive, da dyret ikke havde de nødvendige veterinære papirer. Elgen endte i en vesttysk dyrepark.

Endelig blev en elgko i 1951 indført til landet. Det blev arrangeret af Ekstrabladet, og transporten foregik i Landbohøjskolens dyreambulance (Andersen 1951). Elgen blev udsat i Gribskov, men mistrivedes og blev efter et kort ophold på Landbohøjskolens medicinske klinik sat ud i en 12 tdr. land stor indhegning. Dyret blev efter alt at dømme aldrig sluppet løs i Gribskov igen, da den gik til angreb på mennesker og hunde.

Elgen er udbredt fra Norge, Sverige og Finland over Nordrusland, Alaska og Canada til Newfoundland og Maine (USA) og sydpå i Europa til det sydlige Polen og det nordlige Ukraine. Der er desuden isolerede bestande i grænselandet mellem Tjekkiet og Østrig samt strejfere i Rumænien, Kroatien, Ungarn og Syd- og Østtyskland (Bauer & Nygren 1999). Elgen er en oprindeligt hjemmehørende art, der fandtes udbredt i Danmark indtil for ca. 4.500 år siden (se fig. 2 i afsnittet Fra Istid til nutid).

Elgen er i det sydlige Skandinavien knyttet til nåleskove, især hvor der er frodig opvækst af løvtræer og urter, samt fugtige områder. Den har stor tilpasningsevne og udnytter også landbrugsarealer og store skovlysninger (Nowak 1999). Elgen i det sydlige Skandinavien er i brunst i september, og mange dyr strejfer på dette tidspunkt omkring, fordi elgtyren forsøger at fordrive alle rivaler før brunsten (Jensen 1993). I maj-juni føder elgkoen 1-2 kalve. Nogle af sidste års kalve udvandrer i løbet af sommeren fra det område, hvor de er født, og kan tilbagelægge lange strækninger og eventuelt kolonisere nye områder. Indvandring af dyr til Danmark følger disse naturlige vandringer, idet de tre elgtyre, der kom til Danmark i 1940'erne, og Hanstholmtyren alle ankom i september, mens de fire dyr, som i 1956 og 1986 forsøgte at indvandre til Danmark, kom i maj-juni.

At hele tre elge forsøgte at indvandre i 1986 kan skyldes den høje svenske bestandstæthed på dette tidspunkt. Elgbestanden har været voksende i Skåne Län vurderet ud fra den årlige afskydning, der steg fra knap 400 elge pr. år i 1960-66 til ca. 700 pr. år i 1993-2000 med en kraftig top på ca. 1700 om året i 1985-90 (Svenska Jägareforbundet 2006). Denne udvikling i afskydningen har været generel for Sverige. Selv ved en langt lavere bestandstæthed indvandrer elge til Danmark, som det skete i 1972 og 1999.

Der er ikke fastsat jagttid på elgen, hvorfor arten er fredet.

Eftersom elgen svømmer godt (Nowak 1999), må en naturlig indvandring til Danmark absolut anses for mulig. Det kræver blot et højt pres på de enkelte individer i Sverige i form af en relativ høj bestandstæthed. Sjælland byder på gode levesteder i de store skove, men etableringen af en elgbestand her kræver, at flere dyr indvandrer samtidig eller kort tid efter hinanden.