På trods af sin størrelse på op til 20 m færdes finhvalen kystvant hos os. Man kan plotte samtlige danske finhvalfund i et net af “besøgsruter”. Hvalerne dukker øjensynlig altid op på de samme lokaliteter, ofte gentagne gange inden for en periode. Lokaliteterne er dybe fjorde og render, hvor der er store koncentrationer af sild eller brisling, der er velkendte fødeemner for finhvalen, som tidligere på dansk også kaldtes sildehval. Opholdene kan vare helt op til en måned. Hvalerne driver åbenbart fiskene ind i fjordene, der fungerer som en stor ruse. Flokkene er i reglen små og består af 3-7 dyr. I fourageringsområder kan der dog samles op til 100 dyr.
Finhvalen viser kun meget sjældent halefinnen, når den dykker. Når det sker, drejer det sig især om unge dyr. Dykketiden er på 5-15 minutter, men den kan være længere, og dybderekorden er mindst 230 m.
Hos finhvalen kendes kraftspring og slag med lufferne. Finhvaler synes ikke at reagere på skibes tilstedeværelse. De kommer hverken tættere på eller svømmere længere væk, men synes at fortsætte den adfærd, de er i gang med. Med en maksimumshastighed på små 40 km/t hører finhvalen til de absolut hurtigste bardehvaler.
Den blæser typisk 2-5 gange med intervaller på 10-20 sekunder for så at dykke 5-15 minutter. Blåsten er tydelig og 4 til 6 m høj.
Finhvalen bliver kønsmoden i en alder af 6-12 år og en gennemsnitslængde på hhv. 18,3 og 17,7 m for hunner og hanner. Hunnen føder en unge hvert andet eller tredje år. Drægtigheden varer 11-12 måneder og den efterfølgende diegivning 6-7 måneder. Fødsler og parringer finder normalt sted fra oktober til januar. De er ikke begrænset til de varme havområder og kan derfor foregå året rundt, hvilket er dokumenteret af strandede, nyfødte unger ved den britiske Nordsøkyst.
Finhvalens kostplan er meget alsidig. Der indgår både fisk, blæksprutter og krebsdyr. Fødesøgningen er ikke udelukkende begrænset til de koldere havområder, men foregår også i varmere have, hvor der sker opstrømning af næringsrigt vand fra dybet. Den asymmetriske farvetegning har betydning for fourageringen, idet hvalen svømmer med højre side nedad.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.