Husmårens oprindelige biotop er klippe- og bjerglandskaber i det sydlige Europa. Siden midten af 1950'erne har der været en voldsom vækst i bestanden. Evnen til at tilpasse sig især den bymæssige bebyggelse, der indebærer et liv i nær kontakt med mennesket, vidner om artens store fleksibilitet. Det har medført en væsentlig tilvækst i den samlede bestand, så husmåren i dag stedvis er meget almindelig. Husmåren giver derved flere steder anledning til problemer ved sin færden i beboelseshuse og specielt i deres isolering, der i nogle situationer kan blive ødelagt.
Har man fået husmår på loftet, og kan man ikke affinde sig med dens tilstedeværelse, er der flere måder at skaffe sig af med den på. Den kortsigtede løsning er at skyde eller fange måren, men meget ofte vil en anden husmår snart flytte ind. Den mest effektive løsning er at forhindre husmåren i at komme ind på loftet. Det er ikke altid nemt, men det kan gøres ved at afskære den fra at komme fra jorden op til taget samt ved at spærre de indgangshuller, der ofte findes i forbindelse med tagkonstruktionen.
Der var en påfaldende vækst i jagtudbyttet i Sønderjylland i 1980/81 sammenlignet med 1967/68. Måske skyldtes den de manglende ræve på grund af rabiesbekæmpelse i dette område.
Husmåren måtte tidligere jages hele året, indtil den med jagtloven af 1967 blev fredet i yngletiden og kun måtte jages fra 16. juni til 29. februar. Nu er dens jagttid 1. september til 31. januar, og den er således det eneste danske mårdyr, som stadig må jages. Ud over den fastsatte jagttid må arten reguleres hele året i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle. Regulering vil sige, at husmåren må skydes eller fanges levende i en fælde. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse må der ligeledes foretages regulering året rundt.
Ved regulering med fælder er det kun tilladt at bruge kasse- eller trådfælder, som fanger dyrene levende. Dyr, der lovligt fanges i fælder, skal straks aflives eller slippes fri. Med denne formulering er det nu forbudt at indespærre en husmår, der fanges om sommeren, og holde den fanget, indtil den mere kostbare vinterpels udvikles i løbet af efteråret. Bag ændringen i 1991 af jagttidens begyndelse fra 16. juni til 1. september lå det forhold, at ungernes overlevelseschance i deres første vinter forbedres markant, hvis de har mulighed for at blive hos moderen og bl.a. udvikle fødesøgningsadfærd og jagtteknik i de første måneder efter fødslen.
Husmår er opført på Bern-konventionens liste III. Overvågningsniveauet gennem jagtudbyttestatistikken for husmår må betegnes som tilfredsstillende. Det synes dog oplagt, at ændringer i det årlige jagtudbytte bør følges meget nøje. Jagt og regulering er stort set begrænset til fangst i forbindelse med forekomst i beboelseshuse. Med den nuværende bestandstæthed og stabiliseringen i jagtudbyttet synes der ikke på kort sigt at være fare for artens fremtid Jagt, regulering og trafikdrab udgør de største menneskeskabte dødsårsager for bestanden i dag. Udviklingen i arealudnyttelsen og en landskabsforvaltning med større opmærksomhed på bevarelse af naturnære arealer i landskabet vil medvirke til at forøge den gunstige bevaringsstatus, som husmåren har i øjeblikket.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.