Krondyr kan, ikke mindst i perioder hvor de lokalt samles i større rudler, forvolde betydelige skader i landbrug og skovbrug, fx ved at æde kartofler, roer og korn eller skud fra unge træer. Desuden kan dyrene undertiden forårsage skader ved at gnave barken af især yngre rødgraner og fyrretræer, såkaldt skrælning.
Kronhjorte må jages i perioden 1. september – 31. januar, hinder og kalve fra 1. oktober til 31. januar. Det årlige jagtudbytte var fra 1941 til 1970 mindre end 1.000 dyr, men steg derefter nogenlunde jævnt indtil midten af 1990'erne til et niveau på omkring 3.500, hvor det har ligget frem til 2004 (fig. 2). I jagtsæsonen 2001/02 var 84% af udbyttet fra den frie natur, mens de øvrige 16% var fra dyrehaver (Asferg et al. 2004). Jagt og andre former for forstyrrelse må betragtes som de mest afgørende faktorer for krondyrbestandens størrelse og udbredelse, men der er ingen egentlige trusler mod krondyrets fortsatte tilstedeværelse i Danmark.
Fra udlandet, bl.a. England, findes der eksempler på, at kronhjort og sika kan krydses og producere frugtbart afkom. Indtil nu er der ikke set dokumenterede eksempler på hybridisering i Danmark, og risikoen for, at det vil ske, anses for at være meget ringe.
Gennem de seneste år har et udvalg under Vildtforvaltningsrådet arbejdet med et udkast til en national forvaltningsplan for kronvildtet. Der er endnu ikke enighed om planen, men der er nedsat en række regionale kronvildtgrupper med repræsentanter for jægere, landbrug og skovbrug og grønne organisationer. Kronvildtgrupperne skal udarbejde regionale forvaltningsplaner.
Hovedsigtet med en national forvaltningsplan er at sikre en fortsat spredning af kronvildtet samtidig med, at der er balance mellem den jagtlige udnyttelse, niveauet af skader på landbrugs- og skovbrugsarealer og muligheden for at opleve krondyr i naturen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.