Marsvinet regnes for at være en kystnær hvalart, som kan forekomme på vanddybder fra en halv meter ved kysterne helt ned til 200 m over kontinentalsoklen.
Marsvin er nærmest individualister og har ingen fasttømret flokstruktur, som vi kender den fra visse delfinarter. Man kan snarere sige, at marsvinet flokkes om føden, således at der til tider opstår større ansamlinger af dyr. En mor med sin unge er grundelementet i marsvinets sociale struktur, og flere sådanne par svømmer undertiden sammen, ligesom mor-unge-parret kan være ledsaget af en årsunge eller måske en yngre voksen hun. Man ved ikke meget om hannernes flokadfærd, efter at de har forladt moderen. Antageligt svømmer de hver for sig.
Marsvinets vigtigste føde er fisk. Det lever af en lang række arter, fx torsk, hvilling, makrel, sild, brisling og ål, som det jager enkeltvis eller sammen med andre individer afhængig af fiskearten. Stimefisk som sild og tobis omringes af flere dyr eller drives ind mod stranden af et eller flere marsvin. Marsvinet kan opspore fisk, der skjuler sig i havbunden, fx isinger og rødspætter, ved hjælp af ekko-orienteringslyde. Når marsvinet jager, er det normalt neddykket i 2-3 minutter, men det kan være nede i helt op til 12 minutter.
Det gjaldt tidligere som et faktum, at marsvinene i de indre danske farvande foretog store årstidsbestemte vandringer gennem de danske stræder, og at det var årsagen til, at der om vinteren kunne fanges tusindvis af dyr i den nordlige del af Lillebælt. Det ligger nu klart, at vandringerne ikke foregik over så store afstande. Der er aldrig observeret sådanne vandringer uden for den nordlige del af Lillebælt, så fangsten afspejler snarere en mere lokal forekomst. Det betyder også, at Østersø-marsvinene opholdt sig året rundt i Østersøen ligesom deres hovedføde torsken.
Parringssæsonen er fra juli til august. Drægtigheden varer næsten 11 måneder, og de fleste marsvinehunner føder deres unger omkring 1. juli med en margin på 14 dage til hver side. Små marsvineunger er dog fundet hele året rundt på stranden eller i garn, hvilket tyder på, at der også, men i mindre grad, fødes unger uden for midsommeren.
Ungen er ret stor ved fødslen. Den vejer 510 kg og måler 70-85 cm, dvs. den er omtrent halvt så lang som moderen. Ungen dier i 5 måneder, før den helt og holdent går over til fiskeføde. Den vokser meget hurtigt og har efter et halvt år øget sin længde til 120 cm. Mælken er som hos alle hvaler meget fedtholdig (40% fedt).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.