Pindsvinet kendes fra stenalderens og bronzealderens køkkenmøddinger (Winge 1908).
Helt ind i begyndelsen af 1900-tallet har man spist pindsvin i Danmark. Fattige bønder og sigøjnere kogte suppe på pindsvin eller stegte dem over bål. Der er kilder, som tyder på, at pindsvin blev holdt i en slags “pindsvinesti”, hvor man fodrede dem op med henblik på slagtning (Brøndegaard 1987).
Ifølge Melchior (1834) var der ikke nogen egentlig jagt på pindsvin i midten af 1800-tallet, mens Winge (1908) skriver, at pindsvin forfølges mange steder, især på herregårde med fasanerier. Dette stemmer overens med optegnelserne i Dansk Jagttidende. Her kan man finde pindsvin under skadevoldende vildt i jagtstatistikker fra godser og jagtdistrikter på Fyn og Sjælland. Optegnelserne over nedlagte pindsvin er hyppigst fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1920.
I 1895 bliver pindsvinet omfattet af jagtloven med en fredningstid i perioden fra 1. februar til 15. september. Indtil Jagtloven af 1922 måtte pindsvin således jages i efterårs- og vintermånederne. Herefter blev pindsvinet fredet hele året. Dog var det stadig tilladt at jage pindsvin ved fasanerier og hønsegårde, hvor man mente, at de gjorde skade ved at æde fasan- og hønseæg. I dag er situationen ganske anderledes. Med Jagtloven af 1967 blev pindsvinet totalfredet. Pindsvinet hverken jages eller spises, men opfattes som et nyttigt dyr i haven, og foreninger plejer syge og tilskadekomne pindsvin.
Den europæiske pindsvinebestand ser ud til at være sund. Dog er der i flere europæiske lande fokus på trafikdrab som lokalt belastende for bestanden (Kristiansson 1990; Reeve 1994; Huijser & Bergers 2000). Tællinger af trafikdræbte pindsvin (Hansen 1982; Madsen 1996; Jensen 1996) tyder på, at der årligt dræbes 50.000-80.000 pindsvin på de danske veje, og at der trods en stigning i vejtrafikken er en faldende tendens i antallet af trafikdræbte pindsvin over de senere år.
Flere af tællingerne er foretaget med forskellige metoder og forskellige beregningsgrundlag, så direkte slutninger om en bestandstilbagegang er ikke mulig. To tællinger på hhv. Lolland og Midtsjælland er imidlertid foretaget over en længere årrække. På Lolland er antallet af trafikdræbte pindsvin faldet med næsten 50% fra 1957 til 1981 (Hansen 1982). På Midtsjælland (Jensen 1996) steg antallet af trafikdræbte pindsvin fra 3,8 til 8,3 pr. 1.000 km vej fra 1973 til 1979. Herefter faldt antallet igen til ca. 4 pindsvin pr. 1.000 km i 1983. I trafikken dræbes de fleste pindsvin fra juli til oktober (Jensen 1996).
Vejnettet er ikke kun skyld i trafikdrab. Undersøgelser har vist, at pindsvin er tilbøjelige til at undgå at krydse større vejanlæg, som derfor også vil være med til at opdele landskabet og hæmme pindsvins mulighed for at færdes frit (Rodinini & Doncaster 2002).
I større byer kan pindsvin formentlig have svært ved at klare sig på grund af trafiktætheden. Således synes der ikke at have levet pindsvin i Frederiksberg Have eller på de omkringliggende kirkegårde i de seneste 15-20 år (Hans Baagøe, pers. oplysn.).
En standardiseret metode, som kan bruges til dels at vurdere det årlige antal trafikdræbte pindsvin, dels bestandstætheden i forskellige regioner af Danmark vil være ønskelig for at kunne forudse eventuelle bestandsændringer. Desuden bør det undersøges, hvor stor en andel af de samlede dødsårsager trafikdrabene udgør.
Et ukendt antal pindsvin omkommer ved ulykker i villahaver. Pindsvin drukner i havedamme eller falder i lyskasser, kælderskakter og huller. Mange pindsvin sidder fast i net til tennis eller fodbold eller skades af haveredskaber eller hundebid (Pagh 2004b).
Der har de seneste år været udtrykt bekymring for pindsvinets trivsel i forhold til sneglebekæmpelsesmidler. Metaldehyd, som indtil 2001 kunne købes som sneglebekæmpelsesmiddel i Danmark, er en reel fare for pindsvin. Det viser en undersøgelse af Keymer et al. (1991), hvor 3 ud af 74 dødfundne pindsvin i England var metaldehydforgiftede. En kortlægningsundersøgelse af iberisk skovsnegl og pindsvin i 2003 (Pagh 2004b) kunne imidlertid ikke påvise nogen bestandstruende effekt af sneglebekæmpelsesmidler i Danmark. Den største gene for pindsvinet i forbindelse med sneglebekæmpelsen ser ud til at være den grundige oprydning, som foregår i haver med mange snegle. For at komme sneglene til livs fjernes kompostbunke og tæt buskads, hvor også pindsvinet ynder at opholde sig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.