Pipistrelflagermus

Allerede i 1983 stod det klart, at der fandtes to former for “dværgflagermus” i Europa, en med ultralydsskrig på omkring 55 kHz og en med frekvenser på ca. 45 kHz. (Ahlén & Baagøe 2001, 2004; Baagøe & Ahlén 2001). Senere viste DNA-analyser, at der er tale om to arter (Barratt et al. 1997; Jones & Barratt 1999). En redegørelse for opsplitningen og navngivningen af de to arter findes under dværgflagermusen.

Pipistrelflagermusen kan være vanskelig at bestemme med detektorer. Det kræver ofte tid og tålmodighed selv for den øvede. Det er nemt at konstatere, at det er en Pipistrellus-art (trold-, dværg- eller pipistrelflagermus), men pipistrelflagermusen overlapper i frekvens med begge de andre arter. Dværgflagermus og pipistrelflagermus har næsten ens rytme, og desværre er der også et lille overlap i frekvensen, som kan gøre det vanskeligt at bestemme enkeltindivider (se dværgflagermusen). Pipistrelflagermusens skrig ligger på mellem 40 og 50 kHz og overlapper troldflagermusens, der er på omkring 40 kHz med ekstremværdier fra ca. 37 til 44-45 kHz. Troldflagermusen kan dog kendes på den langsommere rytme.

Da dværg- og pipistrelflagermus endnu ikke kan adskilles ved sikre morfologiske karakterer, slås de ved eksemplarfund indtil videre sammen til dværg/pipistrelflagermus. I hånden kan alle eksemplarer på nær helt små unger nemt bestemmes til dværg/pipistrelflagermus. Mange husejere henvender sig om kolonier i huset, og voksne enkeltindivider og store unger forvilder sig undertiden ind i husenes beboede dele.

På en skala “umulig/svær/mellem/let” vurderes pipistrelflagermusen som “mellem” at registrere med detektormetoden, men kun med kvalitetsdetektorer med både heterodyning og tidsekspansion. Med eksemplarmetoden regnes pipistrelflagermusen for “umulig” at adskille fra dværgflagermusen. Slået sammen er de to arter nemme at finde og bestemme.

Ud af de i alt 9.075 fundne flagermuslokaliteter med sikker artsbestemmelse (6.239 detektorlokaliteter og 2.836 eksemplarlokaliteter) var der 136 lokaliteter for pipistrelflagermus (135 detektorlokaliteter og 1 eksemplarlokalitet, hvor eksemplaret bestemtes på lyd), se kortet for pipistrelflagermus og for dværg-/pipistrelflagermus i afsnittet Dværgflagermus.

Kortet for pipistrelflagermusen viser fund af en lille bestand ved Gedser på det sydligste Falster. Desuden forekommer arten i en tunge op i Jylland mod nord til Århusegnen. I Midtjylland er den ligesom dværgflagermusen knyttet til den østlige del med frodig løvskov og mangler derfor næsten helt vest for israndslinjen. I det vestlige Jylland findes et fåtal mindre områder med frodig løvskov af østdansk type, men her fandtes ingen pipistrel- eller dværgflagermus. Skovene er formodentlig for små til at kunne huse en bestand. I en lidt større bevoksning med gamle bøge og andre løvtræer ved Lønborggård i det vestligste Jylland fandtes en enkelt jagende pipistrelflagermus i det tidlige efterår 2005. I Sønderjylland, hvor der er mere løvskov vestpå, er arten også fundet i de vestlige dele i modsætning til dværgflagermusen, som er mindre talrig der. Pipistrelflagermus hørtes mange gange i de fleste af kvadraterne i det sydlige Jylland, sjældnere også dværgflagermus. Dog var det bemærkelsesværdigt, at der på Als og flere af de små halvøer eller kystnære kvadrater i den allerøstligste del næsten aldrig hørtes pipistrelflagermus, men hyppigt dværgflagermus.

Der er ingen oplysninger fra før atlasperioden, fordi der endnu ikke er fundet sikre morfologiske kendetegn til at adskille pipistrel- og dværgflagermus.

Pipistrelflagermusens udbredelse er endnu ikke klarlagt i detaljer, men modsat dværgflagermusen er den en almindelig art i hele Centraleuropa. De to arter forekommer sammen (sympatrisk) i England, Schweiz og det sydlige Danmark. Sparsomme fund af enkeltdyr eller kolonier dukker op i stadig flere områder, hvor dværgflagermusen dominerer, fx i Sverige ( Ahlén et al. 2004).

Både i England, Tyskland, Schweiz og Italien skulle pipistrelflagermusen være mere knyttet til menneskelig bebyggelse end dværgflagermusen, som til gengæld skulle foretrække at leve i nærheden af skove og vand (vandløb, søer m.v., oversigt i Vierhaus & Krapp 2004). I Danmark kunne der ikke observeres klare artsforskelle i biotopvalg.

Dværgflagermus i bred forstand (Pipistrellus pipistrellus sensu lato) – altså de to arter pipistrelflagermus P. pipistrellus sensu stricto og dværgflagermus P. pygmaeus er anført på IUCN's internationale Rødliste version 3.1 (2001) i kategorien LC (Least concern) (IUCN 2004). Vedrørende internationale og nationale love og direktiver, se afsnittet Forvaltningen af danske pattedyr.