Rådyret er vores mindste hjorteart. Skulderhøjden er 65-75 cm. Kropsvægten kan variere mellem 15 og 30 kg, men ligger oftest mellem 20 og 25 kg. Voksne bukke vejer i gennemsnit 1 kg mere end voksne hunner (råer). Der kan være store individuelle forskelle i dyrenes størrelse på den enkelte lokalitet, og der kan også være betydelige forskelle på størrelsen fra landsdel til landsdel. Gennemgående vejer dyr fra områder med forholdsvis tynde bestande væsentligt mere end dyr fra områder med tættere bestande. Der er fx målt forskelle på op til 25% i den gennemsnitlige vægt inden for de enkelte køns- og aldersgrupper mellem rådyr fra Kalø i Østjylland og fra Borris-terrænet i Vestjylland. De sidstnævnte var de tungeste.
Bukkene bærer opsats (gevir) fra marts til november. Den fuldt udviklede opsats har 3 ender på hver stang (seksender). Brunsten indtræffer i juli-august. Råen er drægtig i ca. 10 måneder, men heri er indbefattet en såkaldt forlænget drægtighedsperiode på 4-5 måneder, hvor der ikke sker celledelinger i det befrugtede æg. Den egentlige fosterudvikling starter i begyndelsen af december. Antallet af lam afhænger af råens kropsvægt. Normalt sætter (føder) hun 2 lam, men både 1, 3 og 4 lam forekommer.
I modsætning til de tre øvrige danske hjortearter er rådyret territorialt. Den voksne buk etablerer territorium i det tidlige forår og forsvarer det med stor aggressivitet indtil det tidlige efterår, hvor brunsten ophører. Territoriet hævdes dels ved at afsætte duftmærker, ved at skrabe i jorden og ved at gnubbe opsatsen mod yngre træer og buske (fejning), dels ved truende adfærd og egentlige udfald mod andre bukke. På grundlag af visuelle observationer angiver Strandgaard (1972) den gennemsnitlige territoriestørrelse for territoriehævdende bukke på Kalø til 28 ha, men med stor individuel variation fra 8 til 41 ha. Råerne hævder ikke territorier, men lever i individuelle aktivitetsområder (home ranges), som i større eller mindre udstrækning overlapper hinanden, og som kun forsvares i begrænset omfang. Om vinteren færdes rådyr i flokke (spring), hvor antallet af dyr kan variere fra nogle få, oftest beslægtede individer, op til en halv snes stykker.
I forbindelse med rådyrundersøgelserne på Kalø blev der i 1953-68 registreret genmeldingsafstande for i alt 146 dyr. 44 dyr blev genmeldt mere end 3 km fra Kalø, mens kun en ud af 93 bukke og en ud af 53 råer blev genmeldt mere end 10 km fra Kalø. Disse observationer kan ikke tages som udtryk for rådyrs reelle spredningspotentiale, men er i vid udstrækning et resultat af et højt jagttryk på terrænerne omkring Kalø.
Rådyr er tilpasningsdygtige og kan trives i mange forskellige landskabstyper, men foretrækker områder, hvor der er mulighed for at veksle mellem skov og dyrkede marker. De tætteste bestande findes på Øerne og Bornholm samt i Østjylland og de tyndeste i Vest- og Nordjylland. Altså findes de tætteste bestande i de egne af landet, hvor der er den frodigste jordbund og dermed de bedste naturgivne betingelser for et godt fødegrundlag. Landskaberne i disse landsdele er ofte karakteriseret ved mange mindre løvskove omgivet af dyrkede marker.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.