Ringsælen er en lille sæl med en længde på højst 150 cm og en vægt på 65-90 kg for hannens vedkommende, mens hunnen tilsvarende bliver 140 cm og vejer 45-80 kg. Arten lever solitært tilknyttet havisen, hvori den kan vedligeholde sit åndehul, selv om isen er to meter tyk. Ungen fødes i en hule i sneen på isen fra slutningen af marts til midten af april. Den er kun ca. 70 cm lang med en vægt på 4-5 kg og bliver født med en flødefarvet uldhårspels. Ungen dier i op til to måneder, men fælder ungepelsen allerede efter to uger og får herefter en pels med mørk ryg og sølvfarvet bug (King 1983).
Ringsælens fødevalg omfatter som regel ikke mere end 10-15 forskellige arter, hvor fisk er vigtigst, men hvor også krebsdyr og blæksprutter kan indgå, dog normalt kun 2-4 af disse arter. Der er også stor sæsonvariation i fødevalget (Reeves 1998).
Ringsæl er så absolut isbjørnens vigtigste bytte. Den jages ved åndehullet, men det er især ungerne i snehulen, som isbjørnen lokaliserer og bryder ind til gennem taget. En undersøgelse i Barrow Strædet (Hammill & Schmidt 1991) påviste, at 44% af en årgang unger blev bytte for isbjørne, men isbjørnenes succes er i høj grad afhængig af snelagets tykkelse. Det diskuteres, hvad en eventuel klimaændring med mindre sne og fastis vil komme til at betyde for relationen mellem ringsæl og isbjørn (Rosing-Asvid 2005).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.