Spættet sæl er afhængig af at kunne komme på land hele året igennem og bruger i gennemsnit 25% af sin tid på land (Nørgaard 1996). Især om sommeren, hvor ungen fødes i perioden fra først i juni til først i juli, er det vigtigt, at der er helt uforstyrrede ynglepladser, hvor hunnen kan føde og give ungen die i fire uger. Diegivningen kan kun foregå på land. Også i den efterfølgende periode – august-september – ligger dyrene meget på land i forbindelse med fældningen. I samme periode foregår parringen, der dog sker i vandet.
På de største hvilepladser kan der ligge over 500 sæler (Tougaard 1989), men selv om de ligger tæt, er der aldrig kropskontakt mellem de enkelte individer og heller ingen territorial adfærd at spore. Kun hvis et dyr kommer til at røre et andet, kan det observeres, at en sæl foretager en afvise-markering med forluffen, indtil den foretrukne afstand på omkring en halv meter til naboen er genetableret. Dyrene er meget trofaste over for deres hvileplads, men kan godt i perioder benytte andre pladser (Tougaard et al. 2006).
Den spættede sæl er fiskeæder, og de fødevalgsundersøgelser, der er foretaget ved hjælp af fæcesanalyser og enkelte maveindholdsanalyser (Andersen 2006), tyder på, at arten er en opportunist, der vælger de fisk, der er lettest at fange. I Limfjorden var fødevalget i en undersøgelse i 1997-98 (Hjøllund 1999) 17 forskellige fiskearter, men der var en markant forskel på fødevalget i den vestlige og den østlige del af Limfjorden og mellem de forskellige årstider. I Løgstør Bredning udgjorde sild 90% af byttets vægt i foråret, mens 90% af biomassen af sommerens bytte var fordelt på 8 arter med ålekvabbe (23%), rødspætte (18%) og kyst- og havtobis (17%) som de vigtigste. I Nissum Bredning var godt 90% af sommerens bytte fordelt på 3 fladfiskearter (skrubbe 65%, ising 14% og rødspætte 14%). Efterårets bytte i Løgstør Bredning indeholdt ud over skrubbe (31%) og rødspætte (14%) de små arter sortkutling (20%) og sandkutling (16%) som en væsentlig del.
I en mindre undersøgelse af maveindhold og fæces fra Rødsand i årene 2001-2005 (Andersen 2006) var fødevalget fordelt på 20 fiskearter med torsk som den vigtigste forår og efterår (42%) og skrubbe og rødspætte (49%) i sommertiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.