Tidlige forfattere, Boie (1823, 1825), Faber (1826a, b) og Melchior (1834) nævner, at arten ikke er sjælden i Slesvig-Holsten, men at den ikke er fundet nordligere, dvs. i nutidens Danmark. Muligvis fejlbestemte Faber (1826a, b) en koloni i Århus Domkirke til brunflagermus. Det kan meget vel have været sydflagermus (Baagøe 2001a).
Lilljeborg (1874) og Tauber (1878) nævner artens nordligste forekomst som Aabenraa. Her er der igen en undtagelse, nemlig en usikker observation fra Silkeborg. Senere finder Winge (1899) den også på Fyn. Endnu senere bliver den registreret fra mange lokaliteter i Jylland syd for Limfjorden, på Fyn og Lolland-Falster, men kun en enkelt lokalitet på Sjælland (Sydsjælland) (Ryberg 1947; Baagøe & Jensen 1973a, b).
En sammenstilling af de mere end 112 museumseksemplarer, litteraturomtaler og upublicerede oplysninger fra før 1973 findes i Baagøe (2001a). Disse data repræsenterer i alt 97 lokaliteter vidt udbredt over landet med tre bemærkelsesværdige undtagelser, nemlig Sjælland, Nordjylland nord for Limfjorden og Bornholm, alle med kun en enkelt lokalitet hver. Baagøe og Jensen (1973a, b) “krydscheckede” disse data med et andet datasæt fra konservator H. P. Hansens (Herning) protokoller for perioden 1906-38. Han havde kunder overalt i Danmark, og alle adresser, hvorfra der var indsendt sydflagermus, blev plottet ind på et kort. Det viste den samme udbredelse og samme manglende forekomst nordenfjords, på Sjælland og Bornholm. Det kunne altså se ud til, at arten stort set ikke fandtes på Sjælland ved atlasperiodens begyndelse i 1973. I 1970'erne og de tidlige 1980'ere besøgte Baagøe (1986, 2001a) et antal huse med sydflagermuskolonier. Interviews med ældre husejere med kolonier afslørede, at der faktisk havde eksisteret ynglekolonier på Syd- og Midtjælland i mindst 25 år, altså fra omkring 1950 og måske endnu tidligere. Det er lidt af en gåde, hvordan denne art, der gør allermest opmærksom på sig selv i huse, har levet upåagtet netop på det tætbefolkede Sjælland, mens man her i samme periode var opmærksom på flere andre arter, der er vanskeligere at opdage.
De historiske data antyder således, at arten har invaderet og spredt sig i Danmark i løbet af ca. 150 år eller muligvis noget tidligere, måske i løbet af de sidste 300-400 år. Det er under alle omstændigheder vanskeligt at forestille sig, at denne stærkt mennesketilknyttede art har kunnet eksistere i Danmark før opførelsen af nyere tiders større, velisolerede bygninger.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.