Vaskebjørnens hjemsted er Nord- og Mellemamerika. Den blev introduceret til Europa i 1934, hvor 2 par blev udsat i en skov i Hessen i Tyskland. I årene omkring 1945 undslap et antal vaskebjørne fra farme flere steder i Tyskland, bl.a. i Brandenburg og i Harzen. Fra Hessen og Brandenburg spredte arten sig (Goretzki 2005) og forekommer nu spredt i hele Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, det nordlige Frankrig, Schweiz, Østrig og Tjekkiet. Desuden er der enkelte i Polen og Slovakiet. Fra 1936 blev arten også introduceret til det tidligere Sovjetunionen, hvor der nu er bestande i flere af de tidligere delstater (Stubbe 1999).
Ifølge den tyske jagtstatistik blev der i perioden 1972/73-1992/93 hvert år for hele Tyskland indrapporteret mellem 1.500 og 2.500 nedlagte vaskebjørne. Dernæst steg antallet jævnt fra år til år, fra ca. 3.000 dyr i 1993/94 til ca. 8.000 i 2000/01. Siden er jagtudbyttet steget drastisk til ca. 24.000 dyr i 2004/05. Den faktiske bestandsstørrelse kendes ikke, men er naturligvis væsentligt højere. Stigningen i jagtudbyttet antages imidlertid nogenlunde at afspejle ændringer i bestandsstørrelsen. Det betyder, at denne invasive art virkelig har slået an i den tyske natur.
Med hensyn til situationen i Danmark maner det til eftertanke, at så få udsatte og undslupne dyr i løbet af en periode på ca. 60 år kan blive til så mange. Det skønnes, at en invasion over grænsen op i Danmark fra Tyskland næppe er sandsynlig foreløbig, fordi størstedelen af det tyske jagtudbytte 2004/05 blev nedlagt i Hessen (40,59%) og Brandenburg (19,39%) med lavere procenter i nærliggende “Länder”, mens der i Slesvig-Holsten nærmest Danmark kun var 0,03% af det samlede jagtudbytte på ca. 24.000 dyr.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.