Skægflagermusen overvintrer i underjordiske rum som kældre og kalkgruber, måske også i hule træer og på kølige lofter. Ynglekolonier findes især i beboelseshuse nær eller i skov eller skovagtig vegetation, mens hannerne opholder sig enligt eller nogle få sammen på lofter. Både Brandts flagermus og skægflagermus jager typisk i stereotyp flugt langs skovbryn eller i lysåbne huller mellem træerne i skove og parker. Som regel jager de nær træerne, sjældnere helt tæt på eller inde i løvværket, men af og til også i frit rum.
I Mellemsverige har de Jong et al. (manus) vist, at skægflagermusen i lidt i højere grad end Brandts flagermus foretrækker varierede landskaber med en blanding af agerland, løv- og nåleskov på bedre jord samt eng- og søområder. Det vides ikke, om dette også gælder i Danmark, men forskellene i biologi mellem Brandts flagermus og skægflagermus er små. Det kan derfor undre, at de to arter synes at trives side om side på Bornholm. Dog er der er ingen tvivl om, at Bornholm rummer de landskabstyper, som arterne synes at foretrække – både tilsammen og hver for sig.
Såvel i jagthabitat som i valg af dagopholdssted minder skægflagermus meget om dværgflagermus og pipistrelflagermus. Det er interessant, at Brandts flagermus og skægflagermus netop er almindelige på Bornholm, hvor dværgflagermusen mangler. Årsagen kan rent teoretisk tænkes at være forskelle i arternes indvandringstidspunkt kombineret med konkurrence mellem dem.
Skægflagermus og især Brandts flagermus klarer sig godt i nåleskovsområderne (gran-fyr-birk) i Mellemsverige. Her er dværgflagermusen begrænset til beskyttede områder med islæt af rigere løvskov (Ahlén 2004a). Derfor er det sandsynligt, at de to Myotis-arter allerede er indvandret til Danmark i løbet af Præboreal tid med dens åbne fyrre-birke-hasselskov, og altså inden Bornholm blev en selvstændig ø for omkring 10.500 år siden (Björck 1995). Skægflagermus og Brandts flagermus kan have haft veletablerede bestande på øen lige siden. Derimod er dværgflagermusene formodentlig kommet til vore breddegrader væsentligt senere sammen med mere frodig løvskov og lang tid efter, at Bornholm blev isoleret som ø.
Dværgflagermusen er en mere bredspektret art, der er god til at tilpasse sig det menneskeskabte danske landskab. Måske har den udkonkurreret skægflagermusen helt og Brandts flagermus delvist i resten af Danmark, hvor den frit har kunnet indvandre.
Der er ingen tvivl om, at enkelte dværgflagermus af og til kommer flyvende til Bornholm. Men det kan tænkes, at de kommer enkeltvis og så sjældent til øen, at de ikke kan etablere sig, fordi egnede opholdssteder og jagtsteder allerede er optaget af veletablerede bestande af de to Myotis-arter (Baagøe 2001a).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.